Mit Projekt
#

Hvad er projektet?
#

Et Java-system der automatiserer kommunikation med leverandører til et julemarked. Systemet læser leverandørdata fra Excel, genererer personlige mails fra en skabelon, håndterer indkomne svar og skriver status tilbage til Excel.

Teknologier
#

  • Java + Apache POI — Excel-læsning og -skrivning
  • Jakarta Mail — IMAP-integration til indkomne svar
  • Ollama (llama3.2) — lokal LLM til klassifikation af svar

Svaranalyse — regelbaseret vs. LLM
#

Systemet understøtter begge tilgange via et fælles interface:

  • Regelbaseret — hurtig og forudsigelig, med negationscheck så “jeg siger ikke ja” ikke fejlklassificeres
  • LLM via Ollama — håndterer mere nuancerede svar på dansk, kører lokalt uden ekstern API

Falder automatisk tilbage til regelbaseret hvis Ollama ikke er tilgængelig.

Scope
#

Første iteration er bevidst minimal: ingen mailsending, ingen database, ingen GUI. Fokus er på kerneflowet — fra Excel-input til klassificeret output — med en arkitektur der er nem at udvide.

Afslag og erstatningsforslag
#

Når en leverandør svarer nej, skal der findes en erstatning. Her bruges Ollama igen — denne gang ikke til klassifikation, men til at generere forslag til nye virksomheder baseret på den afviste leverandørs kategori og profil.

Prompten sender leverandørens type og øvrige metadata til den lokale LLM, som returnerer et antal kandidater. Dermed behøver brugeren ikke manuelt lede efter alternativer systemet foreslår dem direkte og de kan efterfølgende tilføjes til Excel-arket og indgå i næste runde af udsendelser.

Fordelen ved at bruge en lokal LLM frem for en ekstern søgetjeneste er at det hele kører offline og ingen data forlader maskinen.

Overvejelser
#

Det mest interessante designspørgsmål var hvornår en LLM reelt tilfører værdi. For korte JA/NEJ-svar er regelbaseret analyse faktisk velegnet — hurtigere og mere forudsigelig. LLM’en giver mening når sproget er mere varieret og kontekstafhængigt — og netop til at generere kreative forslag til erstatningsvirksomheder, hvor der ikke er et fast facit.

There are no articles to list here yet.